CSR seminar
Deltagerliste (Opdateret 17.02.10)
Byens Netværk inviterer til seminar om dimensionerne i CSR – Corporate Social Responsibilty.
For godt et år siden, d. 1. januar 2009, indførte regeringen en ny lov: ”Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder”, hvilket betyder, at alle større virksomheder skal redegøre for deres samfundsansvar i årsrapporten.
Det handler om god virksomhedsetik! Eller sagt på en anden måde om virksomhedens samfundsmæssige engagement og ansvar. Bevidstheden om at tage et globalt ansvar har sat et markant aftryk i og omkring os - ikke mindst efter COP 15 i december. Det står ikke til diskussion: CSR er i dag blevet et must for at kunne profilere sig som en moderne og attraktiv virksomhed.
På seminaret sætter vi fokus på de store udfordringer
byggebranchen står over for i forhold til at påtage sig samfundsansvar i deres forretningsmetoder. Det gælder såvel sociale, etiske, finansielle som miljømæssige forhold. I vil høre tre oplægsholdere give et indblik i forståelsen af CSR og fortælle om deres egne erfaringer med CSR i praksis.
Du får mulighed for at få svar på nogle af de refleksioner, som
emnet har igangsat.
Indgår CSR som en naturlig del af din virksomhedskultur?
Hvad handler god etik og ansvar om for dig?
Hvorfor er CSR en investering i fremtiden?
Hvordan sætter virksomheden CSR i system?
Vi glæder os til et interessant seminar og en aktiv samt faglig
debat.
Program
15.30 | Velkommen v/ Peter Toftsø, FB Gruppen |
15.35 | "Etiske konsekvenser af byggebranchens globalisering" v/ Anne Skjerning, sekretariatschef, Dan Watch |
16.00 | "Hvorfor satser BRFkredit på at være frontløber i CSR sammenhænge?" v/Lene Hjorth, projektchef i CSR, BRF Kredit |
16.30 | "Hvordan arbejder Grontmij Carl Bro med CSR?" v/ Søren Vestergaard Andersen, koncern kvalitetschef, Grontmij Carl Bro Vestergaard vil blandt andet komme ind på CSR politik, anvendte CSR standarder og metoder og principper for CSR rapportering. Han vil endvidere folde CSR begrebet ud og give en række anbefalinger til, hvorledes man bedst mulig påbegynder sit CSR arbejde . |
17.30 | Networking |
18.00 | Arrangementet slutter |
Tilmeldingsblanket: