Passivhus Norden Konference 2010
Af: Passivhus.dk
Tid: 7. - 8. oktober 2010
Sted: Aalborg Kultur og Kongrescenter, Europa Plads 4, 9000 Aalborg.
Arrangører: Aalborg Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Passivhus.dk
Web: www.PassivhusNorden.dk
Mod 2020 – bæredygtige byer og bygninger
Passivhus Norden 2010 er den første store nordiske konference i Danmark om passivhusbyggeri. Konferencens program afspejler, at det ekstremt energieffektive byggeri rykker mod et bredere marked.
Dansk arkitektur mod 2020
Danske arkitekter tegner sig for en række af de fineste danske lavenergibyggerier og passivhuse - fra SHL Arkitekters bebyggelse i Lærkehaven i Lystrup til Arkitema Architects vinderprojekt i Bolig+ konkurrencen. Erfaringerne fra pilotprojekterne formidler målrettet inspiration til bygherrer, boligselskaber og kommuner.
Ny standard på markedet
I Sverige og Norge er der stor bevågenhed omkring lavenergibyggeriets fremadrettede udvikling mod et større marked. Norges byggeforskningsinstitut ’SINTEF’ sætter sammen med ’Boligproducenternes Forening’ og ’Husbanken’ lup på de virkemidler, der skal gøre passivhuse til standard i norsk byggeri. Fra Sverige beretter ’Efem Arkitektkontor’ om ’Miljonprogrammet’, hvor pilotprojektet Brogården viser vejen for renovering til lavnergistandard. Endelig fortæller det finske forskningscenter VTT om NorthPassprojektet, der er iværksat af EU for at styrke lavenergibyggeriets position på det nordeuropæiske marked.
Første store danske passivhuskonference
Konferencen arrangeres af Aalborg Universitet og Arkitektskolen
Aarhus i samarbejde med Passivhus.dk. Med tre sideløbende spor og 18 sessioner har konferencen fokus på såvel den brede implementering af bæredygtigt byggeri som optimeringen af bygningsdele, indeklima og fugtforhold i energieffektive huse.
Programmet for konferencen ligger på www.passivhusnorden.dk/
Om arrangørerne
Det strategiske forskningscenter for CO2-neutralt byggeri har base på Aalborg Universitet. Professor Per Heiselberg, Institut for Byggeri og Anlæg ved AAU er leder for centret og indgår i Passivhus Norden Konferencens Scientific Committee.
Arkitektskolen Aarhus har opbygget et center for læring om lavenergi og passivhuse. Centeret udbyder blandt andet kursusforløbet "Certified European Passive House Designer" og den toårige postgraduate masteruddannelse, MEGA - ”Master in Energy and Green Architecture”.
Passivhus.dk er et dansk videncenter omkring ekstremt energieffektivt byggeri, som yder rådgivning og undervisning samt certificerer passivhusbyggeri efter internationale standarder.
Helene Hjort Knudsen, Projektleder Passivhus Norden står til rådighed med mere information om konferencen på telefon 25 31 98 67.
Konferencen har en dansk og en engelsk hjemmeside: www.passivhusnorden.dk og www.passivhusnorden.org
04-29-2010